Forfatter   Søren Nørgaard  jurist og partner i konsulentvirksomheden Living-ideas.dk

Artiklen er en omredigering af et indlæg fra 2005, der argumenterer for statslig støtte til et Dansk Center for Innovation, for hvilket forfatteren i 2004 var en af initiativtagerne. Initiativet fremkom parallelt med stiftelsen af Innovationsrådet, opnåede ikke tilstrækkelig finansiel støtte og blev følgelig skrinlagt.

Artiklens hovedpointe beskriver virksomhedernes innovationsbestræbelser som nødvendige strategiske initiativer, der rummer en række organisatoriske udfordringer, som kan have afgørende betydning for innovationsarbejdets succes. Artiklen argumenterer for og anbefaler, at innovationsarbejdet igangsættes og gennemføres med åbenhed for, at innovationsprojekter kan forandre virksomhedens selvforståelse, at innovation kan indebære ændrede kompetencebehov og at et hidtidigt markedsfokus kan skifte karakter.

Begreberne innovation og forretningsudvikling
Innovation er i løbet af de seneste 10-15 år blevet en stadigt mere påtrængende samfundsmæssig målsætning og har opnået stigende ledelsesmæssig opmærksomhed. Fra at have været et begreb, der orienterede sig imod teknologiske nyheder og opfindelser benyttes det i dag som et begreb, der beskriver en forretningsmæssig nyskabelse, hvad enten denne har oprindelse i ny viden, i en teknologisk nyskabelse der baserer sig på kendt viden, eller er nyskabende i den forstand, at det fornyende består i måden man tænker eller formidler en ydelse.
Der skelnes mellem opfindelse og innovation på den måde, at der til den innovative fornyelse kræves, at fornyelsen er slået igennem i det marked, den henvender sig til og altså har opnået succes. Til forskel fra opfindelsen fordres til innovation således en succesfuld organisering og udnyttelse af den fornyende idé eller opfindelse. Den innovative proces refererer derfor til en konceptuel nyskabelse, hvor konceptet former en værdiskabende helhed af elementerne idé, marked, produktion, formidling og vedligeholdelse.
I en tid, hvor forandringshastigheden er voldsom og hvor dermed en potentiel markedsmæssig fornyelse hastigt kan forpasse sin mulighed for udbredelse, er innovation som disciplin vokset ud af opfindelsens skygge og er blevet et forretnings- og samfundsmæssigt nøglebegreb.
For at holde fokus på innovationsprocessen som en helhed af fornyelse og forretningsmæssig udnyttelse er der god grund til at forstå forretningsudvikling og innovation som integrerede begreber.

Innovation bør for virksomheden udgøre et centralt strategisk fokusområde.

De internationale samfunds øgede transparens og den øgede globale konkurrence, samt den hastighed, hvormed forretningsbetingelserne følgelig ændrer sig for nationer, virksomheder og organisationer indebærer, at innovation i alle relationer er blevet en kritisk overlevelsesparameter. For virksomhederne handler udfordringerne om vedblivende at være i stand til at skabe og maksimere kapitalafkastet i et hastigt forandrende marked. Innovation er derfor overgået fra at være en moderat prioriteret R&D funktion til at udgøre et højt prioriteret strategisk fokusområde. Innovation ses i stigende grad som synonymt med forretningsudvikling og er som sådan ikke et isoleret udviklingsanliggende, men en proces, der omfatter og involverer virksomheden  i sin helhed. Det her nævnte fører til en begrebsmæssig afklaring af innovation beskrevet i figur 2.

Virksomhedsinnovation og iværksætteri
Der er internationalt og i Danmark stort og i vid udstrækning berettiget fokus på sammenhængen mellem innovation og iværksætterkultur. Det er imidlertid indtrykket, at det store fokus på iværksætterne som vækstlokomotiv baserer sig på en idé eller en iagttagelse af, at vækst særligt skabes i nystartede virksomheder og at iværksættere derfor bør have særlig opmærksomhed og støtte. Jeg vil ikke diskutere, hverken det relevante eller det statistisk korrekte i denne opfattelse, men blot foreholde, at eksisterende virksomhedernes innovation løbende erstatter et meget stort antal arbejdspladser, der forsvinder som følge af forældede produktioner og processer. Yderligere - og det er mit egentlige emne - vil jeg benytte det store fokus på iværksætterkulturen som udgangspunkt for at komme tættere på innovationens forudsætninger.
Det er ovenfor nævnt, at innovation baserer sig på konceptuel fornyelse og at innovation i konsekvens heraf er forretningsskabende i den forstand, at en konceptuel fornyelse inkluderer den samlede værdiskabelsesproces. Indenfor en given virksomheds rammer medfører konceptuel fornyelse forandringer og disse forandringer kan, afhængigt af i hvilken grad den konceptuelle fornyelse fordrer det, have organisatorisk betydning fra det assimilerbart udviklende til det revolutionerende.

I Henderson & Clarks model, der er bredt anerkendt som model for de forekommende teknologibaserede innovationstyper, opereres med en inddeling i 4 typer.  I de to tilfælde, hvor designkonceptet alene forstærkes tales der om inkrementel innovation eller med en mere tilgængelig sprogbrug, om innovation, der ligger indenfor eller udvider det eksisterende koncept. Heroverfor kan innovationer, der forandrer designkonceptet således forstås som fornyelser, der forandrer selve den konceptuelle forståelsesramme. Betydningen heraf kan være vidtrækkende. Er der tale om inkrementel innovation kan

Innovationens koncept- og idéforandrende natur udgør et væsentligt argument for, at iværksættere ofres så stor opmærksomhed, som det er tilfældet. Historisk har det netop kunnet iagttages, at koncept- og idéforandrende innovationer ofte er blevet udviklet udenfor den eksisterende virksomheds rammer, og er opstået som iværksættervirksomheder, der uafhængigt af en stivnet virksomhedskulturs snærende bånd, fordomsfrit har kunnet forfølge en idémæssig nytænkning. 

Uden at ville underkende iværksætterkulturens betydning og samfundsmæssige værdi er det imidlertid min opfattelse, at virksomhedernes fonnyelsesevne i dag af mange årsager er blevet skærpet betydeligt. Konkurrencesituation og den hastighed, hvormed markeder og produkter forandrer sig har sammen med regeringens og organisationernes fokus på innovationsbehovet gjort det tydeligt for langt de fleste virksomheder, at progressiv og til tider radikal konceptuel fornyelse er nødvendige overlevelsesparametre. Det er blandt andet en følge heraf,

• at det formentlig i dag er i de etablerede virksomheders regi, at langt de fleste konceptuelle nyskabelser opstår og udvikles og følgelig arbejdspladser skabes eller bevares,
• at nyskabende koncepter i mange tilfælde ikke ville opstå udenfor de virksomheder, hvori de fødes,
• at et nyskabende koncepts overlevelseschancer udenfor en etableret virksomheds ressourcerammer er betydeligt mindre, end det vil være tilfældet med støtte af virksomhedens ressourcer og
• at virksomheder, der med øje for tidens store behov for fornyelse, erhverver sig viden, metoder og værktøjer til bearbejdning af konceptuelle fornyelsesprocesser, i langt højere grad end det historisk set har været tilfældet, vil forholde sig til et fornyende koncept som en potentiel positiv forretningsudvikling - uanset øvrige konsekvenser.

Det her nævnte må naturligvis ikke tages som udtryk for en holdning om, at iværksætterkulturen ikke bør støttes på alle tænkelige måder. Når der er behov herfor, er det jo netop ofte begrundet i, at iværksætteren ikke indenfor et tidligere ansættelsesforhold har kunnet finde enten incitament eller opbakning til realisering af et fornyende koncept. Det anførte er derimod ment som en argumentation for, at udvikling og distribution af viden, metoder og værktøjer, der fremmer etablerede virksomheders og organisationers indsigt med og handlemuligheder i relation til forretningsudvikling og innovation i nationalt regi bør opprioriteres og følgelig bør have både stor politisk og finansiel opmærksomhed mindst på linie med støtten til iværksætterkulturen.
At iværksættervirksomheder, ifølge konsulenter i erhvervsservicecentre, tillige og måske i særlig grad har behov for værktøjer og viden, der understøtter den nyetablerede virksomheds forretningsudvikling og fortsatte innovation er i denne sammenhæng blot en understregning af behovet.

Innovation i en ledelsesmæssig og organisatorisk forståelsesramme
Med baggrund i det ovenstående har jeg konkluderet, at de inkrementelle konceptforstærkende innovationstyper kan anses som assimilerbare i den organisatoriske kontekst. Jeg har videre fastslået, at de to konceptforandrende innovationstyper er idéforandrende og at de følgelig har enten progressiv eller radikal betydning for virksomhedens paradigme. De konceptforandrende innovationstyper har hermed direkte organisationsforandrende betydning og skal følgelig ofres særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Jeg har således med relation til innovationstypernes organisatoriske betydning bestemt tre grupper, der kan beskrives som henholdsvis:

• Vedligeholdende innovation (VI), der udgøres af fornyelser, der ligger indenfor virksomhedens
  paradigme - kompetence - marked. (Inkrementel innovation)
• Progressiv Innovation (PI), der udgøres af konceptuelle fornyelser, der forandrer virksomhedens
  paradigme - kompetence - marked.
• Radikal Innovation (RI), der udgør konceptuelle fornyelser, der udskifter (revolutionerer) virksomhedens paradigme - kompetence - marked.. (Ved radikal innovation skabes i princippet en ny virksomhed.)

Arbejdes i en virksomhed målrettet med innovation arbejdes altså ikke alene målrettet med udvikling indenfor den eksisterende virksomheds paradigme, men tillige med at skabe koncepter, der har potentialet til at forandre virksomhedens paradigme, fordre nye eller anderledes kompetencer og fordre et ændret markedsfokus. Resultaterne fra strategisk innovationsarbejde kan med andre ord ikke planlægges i samme udstrækning, som det er tilfældet med virksomhedsstrategisk planlægning i øvrigt. Yderligere indebærer innovationsarbejdet latent en ledelsesmæssig og organisatorisk forandringsproces, der kan indebære, at ledelses- eller medarbejderkompetencer mister værdi eller overflødiggøres og at virksomhedens etablerede magtstrukturer udfordres.
Det er af overordentlig stor betydning for virksomhedens evne til at håndtere og anerkende potentielle innovationsprojekter, at disse potentielle udfordringer erkendes, anerkendes og bearbejdes målrettet. Uden en sådan anerkendelse vil gode idéer og endog værdifulde projekter kunne fortabes.

Anders Drejer har under et indlæg for Innovationsrådet illustreret innovationsarbejdets metodiske forskellighed fra den strategiske planlægning som en bl.a. kreativ og regelbrydende proces:

Drejers opstilling giver et godt billede af de ledelsesmæssige udfordringernes forskelligheder og udtrykker hermed en argumentation for, at der i forretningsudviklings- og innovationsarbejdet er et markant behov for viden, metoder og værktøjer, der understøtter netop disse processer. Sammenholdes dette argument med forståelsen af innovationsarbejdets immanent udfordrende og potentielt konfliktskabende karakter, fremkommer en forståelse for, at foruden substantiel viden herom og foruden gennemarbejdede metoder og værktøjer, der tager højde herfor og som understøtter et målrettet kreativt og regelbrydende strategisk innovationsarbejde, vil virksomhedens ledelse have endog meget vanskeligt ved at bevare organisatorisk konsensus.

Ovenfor i figur 2 er innovationsbegrebets udstrækning beskrevet som "enhver konceptuel værdiskabelse (forbedring)" og følgelig er det konkluderet, at innovationsarbejdet ingen funktionsmæssig afgrænsning har. Innovationsarbejdet retter sig altså, når bortses fra de særlige tilfælde ved radikal innovation, principielt imod samtlige de værdiskabende muligheder, der ligger indenfor, udvider eller har potentialet til at revolutionere virksomhedens / organisationens paradigme - kompetencer - marked. Innovative muligheder kan altså potentielt identificeres i enhver organisatorisk funktion.
I den forståelse, at innovation udgøres af den samlede værdiskabelsesproces fra ide til realisering kan følgelig innovationsevnen beskrives som i figur 5.

Med innovationsevnen defineret på denne måde bliver det tydeligt, at innovation i virksomheder og organisationer refererer til samtlige funktionsområder. Det bliver tillige tydeligt, at innovation / forretningsudvikling ikke nødvendigvis handler om radikal nyskabelse, men i den konkrete virksomhed eller organisation reelt består i enhver forandring, der konceptuelt ændrer den metode, der er grundlaget for virksomhedens værdiskabelse. Hvad der i den ene organisation eller virksomhed betegnes og opleves som innovativt kan således i en anden sammenhæng opleves som strategisk rutine. Hvor udflytning af produktion for en virksomhed som Danfoss er en delmængde af en "sædvanlig" strategisk planlægning, udgør udflytning af produktion, for en virksomhed som legeredskabsvirksomheden Kompan, en konceptfornyelse med betydelig indvirkning på virksomhedens paradigme, kompetencefokus og organisation.

Sammenfattende kan der om de organisatoriske forudsætninger for innovationsarbejdet i virksomheder udledes en række metodiske anbefalinger eller forståelser, nemlig,

• at innovation er konceptuel og at konceptforandrende nyskabelse er innovation,
• at innovation er et nødvendigt strategisk fokusområde,
• at arbejdet med innovation i sin natur er metodisk forskelligt fra det driftsorienterede strategifokus,
• at innovationsarbejdet principielt kan udspringe af enhver organisatorisk funktion,
• at innovation, afhængigt af den konceptforandrende karakter, har assimilerbar, forandrende eller revolutionær indvirkning for organisationens paradigme, kompetence, marked,
• at innovationsarbejdet følgelig er potentielt konfliktskabende og kan forventes at møde organisatoriske og eventuelt hierarkiske forhindringer og
• at innovation fremkommer som resultat af en tværorganisatorisk proces og at en virksomheds innovationsevne derfor er et udtryk for evnen til at udnytte værdiskabende muligheder, der ligger indenfor, udvider eller revolutionerer virksomhedens eller organisationens paradigme, kompetencer, marked.

Det er således artiklens konklusion, at virksomheden har behov for ikke en snæver eller ensidig, men derimod en helhedsorienteret og flerstrenget tilgang til innovationsarbejdet og at en ledelsesbaseret målrettet strategisk indsats vil være afgørende for, om innovationsarbejdet resulterer i succes.