Living-ideas.dk 
Side oversigt | Log på | 2 aktiv(e) besøgende


 Living-ideas.dk
 :: Det handler om
 :: Mission
 :: Hvorfor os?
 :: Hvorfor dig?

 Løftestænger
 :: Dynamiske strategier
 :: Identitet & Troværdighed
 :: Formålsledelse
 :: Innovation
 :: Markedsintegration

 Info
 :: Kontakt
 :: Arrangementer

 Artikler
 :: Boganmeldelser
 :: Innovationsledelse
 :: Innovation - en radikal organisatorisk udfordring

 Special offers


     .........læs mere


  Innovationsledelse

Innovation – et must!

Det kan ikke siges for tit – og det er sagt så mange gange, at vi alle snart er blevet både døve og blinde for budskabet –

INNOVATION ER VIRKSOMHEDENS SUCCESPARAMETER NR. 1!

Først - hvorfor?
DISKO-analysen fra 2001 dokumenterede med stor tydelighed globaliseringens betydning og dermed, at innovationssamfundet på få år har vist sig som en skræmmende og levende realitet. I perioden fra 1993 til 1997 slog de globale konkurrencebetingelser igennem med en sådan styrke, at vækstforskellen mellem innovative og ikke-innovative danske virksomheder i international konkurrerence udviklede en forskel på tæt ved 25%. En radikal udvikling, der siden er eskaleret markant og som med al tydelighed viser, at innovation ikke kun er en vækst- men en direkte overlevelsesbetingelse.

Så - hvordan etableres dynamik i innovationsarbejdet?
Mange af svarene er dokumenteret gennem en undersøgelse, der ultimo 2004 blev gennemført med støtte fra Center for Ledelse og Fremtidstanken og som resulterede i en model for innovationsledelse, der benævnes ”Seven Circles of Innovation”. Modellen, der er i fuld overensstemmelse med de metoder og principper, vi i Living-ideas.dk tager afsæt i, er med dens praksisorientering og detaljeringsgrad et  meget anvendeligt redskab for alle virksomheder, der ønsker at optimere innovationsevnen.
Undersøgelsen og dermed modellen beskriver imidlertid ingen lette genveje.

Det er ikke på ét eller få punkter mindre og meget succesfulde virksomheder adskiller sig. 

Meget succesfulde virksomheder gør alting bedre!

Modellen påpeger, at der, med henblik på en forøgelse af effektiviteten og dermed succesraten for virksomhedens innovationsbestræbelser, må arbejdes i både et holistisk og et specifikt strategisk perspektiv, og at hvert af disse perspektiver må have afsæt i eller udvikles med stærk reference til virksomhedens kontekst:

  • Fundamentet - nødvendigheden og betydningen af, at virksomhedens strategi, organisation og kultur understøtter, målretter og faciliterer innovation.
  • Innovationsprocessen - nødvendigheden og betydningen af, at det konkrete innovationsarbejde faciliteres igennem en veldefineret og målrettet struktur.
  • Konteksten - innovationsarbejdets nødvendige forbindelse og forankring i markedets og kundernes behov.

Det er for den strategiske tilgang til innovation afgørende, at det holistiske perspektiv og dermed ledelsesparadigmet forstås som det primære, og at det specifikke – innovationsprocessen – i konsekvens heraf forstås som et, om end væsentligt, sekundært perspektiv.
Begrundelsen herfor er, at innovationsprocessen bygger på og er afhængig af organisatoriske kompetencer, af en levende læringskultur og af evnen til at samarbejde indbyrdes og med markedet. Herved er innovationsprocessen afhængig af karakteren af det organisatoriske fundament og følgelig af det ledelsesparadigme, der udfolder sig som en levende realitet i virksomheden. Innovationsprocessen er med andre ord udtryk for en struktureret og målrettet organisering og udmøntning af den organisatoriske innovationskompetence.

Det afhænger af den enkelte virksomheds udgangspunkt, hvilke konkrete tiltag, der vil have størst effekt og følgelig medføre mærkbar styrkelse af innovationsevnen.

Den allerede succesrige og innovative virksomhed vil i undersøgelsens resultater og i den afledte innovationsmodel formentlig blive bekræftet i, at virksomhedens ledelsesparadigme på mange punkter realiserer modellens anbefalinger. Konkrete og specifikke fremhævelser vil formentlig tillige med relation til innovationsprocessen kunne inspirere til yderligere opstramning af strukturer eller nye tiltag. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at evnen til at skabe fornyelser – ganske tilsvarende alle andre forretningsprocesser – er genstand for konkurrence.

Innovationsevnen er relativ og må vurderes i forhold til konkurrerende virksomheder. Innovationsevnen må derfor kontinuerligt optimeres gennem en stadigt dybere forståelse af de organisatoriske og kulturelle forudsætninger og må fornyes gennem stadigt bedre idégenererende og realiserende processer.

Således må øget markedsintegration, forbedrede tværorganisatoriske samarbejdsformer, udvikling af ledelsesparadigmet – formålsledelse – og mange andre udviklingspotentialer kontinuerligt og strategisk målrettet være genstand for udforskning.

I Living-ideas.dk efterstræber vi konstant en dybere forståelse og dermed udvidede eller nye muligheder for fremme af den organisatoriske dynamik og innovationsevne. Vi vil derfor (formentligt) med baggrund i gennemarbejdet front-line viden kunne bidrage med frugtbar sparring og inspiration.

For modpolen til den succesfuldt innovative virksomhed – den ikke-innovative virksomhed - kan ønsket eller et presserende behov for udvikling af innovationsevnen synes som et voldsomt strategisk og organisatorisk forandringsprojekt. For denne eller rettere for de mange virksomheder, der konfronterer denne problematik, kan innovationsmodellens mange sammenhængende anbefalinger med rette synes uoverskuelige.
Og uoverskueligheden løses ikke ved at forholde sig til enkeltelementer, men derimod ved at forholde sig til en forandring af det organisatoriske grundlag.

For den ikke-innovative virksomhed, der har erkendt behovet for innovation som grundlag for fremtidig vækst og værdiskabelse, vil en succesfuld strategisk indsats først og fremmest skulle rette sig mod en grundlæggende evaluering og forandring af ledelsesparadigmet.

En strategisk proces, der i et holistisk perspektiv, med virksomhedens idé og formål som ramme og grundlag, evaluerer virksomhedens processer med basis i markedets behov, vil ofte være et godt udgangspunkt. Det er imidlertid væsentligt at påpege, at fundamentale strategiske forandringsprocesser, foruden ekstern sparring eller direkte bistand, kan være endog meget vanskelige både at begribe og realisere. At dette er tilfældet skyldes, at en grundlæggende strategisk forandringsproces nødvendigvis omfatter aflægning af holdninger, der igennem det hidtidige ledelsesparadigme over måske mange år har udgjort grundlaget for virksomhedens selvforståelse.

I Living-ideas.dk har vi explicit fokus og følgelig stor indsigt med grundlæggende strategiske forandringsprocesser. Vi vil derfor kunne bidrage med viden, sparring eller forandringsledelse alt efter behov og tilpasset den konkrete situation.

 

Kontakt

Søren Nørgaard
e-mail: sn@living-ideas.dk
mobil:  30 13 87 50

 



 

Dimensioner af Kreativitet

Værdifulde noter fra Florida's: The Rise of The Creative Class

 

1.       Kreativitet er ikke det samme som intelligens

2.       Kreativitet involverer evnen til at skabe syntese 
Einstein beskriver eget arbejde som ”leg med kombinationer”.

3.       Kreativitet fordrer selvsikkerhed og muligheden for at løbe en risiko
En person behøver en sund selvrespekt for – uanset kritik fra andre - at forfølge nye idéer og lave fejl….At bryde generelt accepterede regler eller blot strække dem kræver selvtillid. Og at fortsætte med at gøre det omgivet af skepsis og hån kræver endnu mere”. (Margaret Boden)

1.       Kreativitet er destruktiv og oprørsk
Idet kreativitet bryder med eksisterende tanke- og livsmønstre, er kreativiteten faktisk ofte direkte omvæltende. – Processen at destruere sin selvforståelse eller identitet for at erstatte den med en bedre.
I virksomhedens (kapitalismens) virkelighed er det ikke priskonkurrencen der tæller – det er den konstante konkurrence om nye produkter, nye teknologier, nye processer, nye organisationsformer…
- det er denne konkurrence og disse fornyelser, der skaber betydende omkostnings-, kvalitets- eller markedsfordele og som derved forholder sig - ikke til marginale forbedringer eller omsætningsforøgelser men - til selve grundlaget for virksomhedens eksistens og liv. (Shumpeter)
Økonomer såvel som historikere anerkender, at der er himmelvid forskel på mennesketyperne
homo economicus og homo creativus. Den ene får det bedste ud af, hvad naturen tillader ham at have. Den anden gør oprør imod naturens diktat. Teknologisk kreativitet, som al anden kreativitet, er udtryk for oprør. (Joel Mokyr)
Virksomheder er i sig selv realiserede idéer, der får liv gennem kreativ destruktion og nyskabelse. Alene ved at facilitere kreativiteten og derigennem vedholdende og konsekvent at udfordre virksomhedens selvforståelse; organisationen, processerne, teknologierne og virksomhedens produkter og ydelser – alene derved sikres virksomheden som en ”levende idé”.
- derfor Living-ideas.dk

4.       At begrænse kreativiteten til de få er at begrænse selve den kreative mulighed.
Kreativitet er en kapacitet, der er til stede i varierende grader i praktisk taget ethvert menneske.

5.       Kreativiteten trækker afgørende på vores almindelige evner.
At være opmærksom, at huske, at se, at tale, at høre, at forstå sprog, at anerkende og genkende gennem analogier – alle disse evner, der tilhører enhver, er vigtige.

6.       De 4 principielle faser i den kreative proces: 

  1. Forberedelse
  2. Inkubation (forløbet af overvejelse, funderen, murren og bearbejdning)
  3. Illumination (realisering af syntese – idéens opståen)
  4. Verifikation og revision (alt det arbejde, der herefter skal til – som i øvrigt kan og faktisk ofte indeholder en lang række støttende kreative processer)

7.       Kreativitet er multidimensionel og erfaringsbaseret 
”Kreativitet er begunstiget af et intellekt, der er blevet beriget med mangeartede erfaringer og perspektiver”. (Simonton)

8.       Kreativitet er (hårdt) arbejde. 
Det kreative fundament udgøres af disciplin, fokus, sved og blod.
Genious is 90% perspiration and 10% inspiration”.
(Thomas Edison og George Bernard Shaw)

9.   Kreativitet behøver tid. 
”Forandring begunstiges alene af det forberedte sind”. (Louis Pasteur)
”Rigdom begunstiger den forberedte virksomhed”. (Cohen og Liventhal)

10.   Kreativitet drives i vid udstrækning af indre belønninger.
”Indre motivation bidrager til kreativitet, men ydre motivation er skadelig. Det viser sig, at når mennesker primært er motiveret til at udføre kreativt arbejde med basis i egen interesse og fornøjelse ved aktiviteten, da kan de være mere kreative end når de primært er motiveret af mål, der påføres dem af andre”. (Harvard psykolog Teresa Amabile)

11.   Kreativitet er forbundet med sociale processer.
Uagtet kreativitet ofte betragtes som et individuelt fænomen, er det uafviseligt en social proces. Selv den ensomme udvikler viser sig ved nærmere eftersyn at være dybt afhængig af bidragsydere og samarbejdspartnere.

12.   Kreativitet udfolder sig bedst i særlige sociale miljøer.
Kreativiteten får rum i miljøer og organisationer, der på samme tid er tilstrækkeligt stabile til at rumme sammenhængende, kontinuerte indsatser og som er tilstrækkeligt vidtskuende og åbne til at dyrke kreativiteten i alle dens omvæltende former.
I det historiske billede fremhæves det af Dean Keith Simonton, at kreativiteten særligt blomstrer på steder og i tider, der kan karakteriseres ved fire karakteristika: ”områdespecifik aktivitet, intellektuel modtagelighed, etnisk (kulturel) diversivitet og politisk åbenhed”. 
Karakteristika, der umiddelbart synes at kunne overføres til virksomhedens domæne.

 

2005 © Living-ideas.dk