Formålsledelse versus målstyring

Med innovationssamfundets fremkomst realiseres et forretningsmæssigt paradigmeskifte, der har grundlæggende betydning for forståelsen af lederens rolle.

I industrisamfundet baserer ledelsesparadigmet sig på en kausalitetsopfattelse, der placerer ledelsen som organisationens hjerne og krumtap og organisationen og medarbejderne som den maskine, der skal realisere hjernens ordrer. Med en god hjerne, tilstrækkelig kapital og en velsmurt – effektiv – maskine kan der skabes merværdi. Ledelsesparadigmet er således i industrisamfundets virksomheder domineret af målstyring; mål for effektivitet, mål for ressourceforbrug o.s.v.

I innovationssamfundet forholder det sig ganske anderledes. Merværdi er med værdiskabelsens relative uafhængighed af råvareprisen et antikveret begreb, der ikke er i stand til at forklare værdiskabelsen. Det handler ikke om forædling og merværdi, men derimod om evnen til - igennem stadig fornyelse - at være i stand til at tilfredsstille skiftende markedsbehov. Det er således i innovationssamfundet ikke forædlingens effektivitet, men derimod evnen til at tilfredsstille markedsbehov, der er forretningsparadigmets primære reference.

Forretningsparadigmet har som ækvivalens for værdiskabelse skiftet karakter fra målstyring til formålsrealisering og forandrer dermed grundlæggende den måde vi tænker ledelse på.

At sikre effektivitet vil naturligvis også i innovationssamfundet være en  ledelsesopgave. Ikke alene skal virksomheden med sine ydelser kunne matche eller være bedre end konkurrenterne. Virksomhedens evne til effektivt og dynamisk at forholde sig til ændrede markedsbehov, optimere, udvikle og lancere nye ydelser og processer vil tilsvarende være afgørende for profitabiliteten og overlevelsesevnen. Effektiviteten er således så langt fra bortfaldet som en central faktor i værdiskabelsen. Det er i effektivitetens reference og begrundelse den store forandring ligger.

Hvor effektivitet i industrisamfundet har primær reference til virksomheden som velsmurt rationel maskine, har effektiviteten i innovationssamfundet primær reference til tilfredsstillelse af markedets og dermed kundens behov.

Paradigmeskiftet indebærer således principielt et skifte fra en ledelses- og samarbejdsstruktur,

• hvor virksomhedens hjerne og dermed lederen er både ordrestiller og reference for opgaveløsningens evaluering,

At gennemføre et forretnings- og dermed ledelsesmæssigt paradigmeskifte er en vanskelig proces, der indebærer store udfordringer for både topledelsen, for mellemlederen, for den organisatoriske struktur og for medarbejderen.

Nogle centrale problemfelter er velkendte for de mange virksomheder, der i disse år kæmper med at tilpasse sig innovationssamfundets betingelser og udfordringer:

• Ledelse gennem målstyring forsøges opretholdt simultant med indførelse af formålsledelse – uanset de to ledelsesparadigmer principielt modarbejder hinanden.
  
• Topledelsen ofrer ikke paradigmeskiftets rækkevidde tilstrækkelig opmærksomhed, og forsøger i konsekvens heraf at realisere forandringsprocessen som en tillempet udgave af traditionel målstyring.
  
• Nye ledelsesprincipper forandrer grundlæggende relationerne mellem ledere og medarbejdere og succesen er betinget af betydelige og vanskeligt realiserbare holdningsændringer. Forandringsprocessen fordrer således determineret konsekvens, tilstrækkelig og afgrænset tid og det fordrer tilstrækkelige ressourcer.
  
• Formålsledelse fordrer i modsætning til målstyring udstrakt videndeling, dialog og tværorganisatorisk samarbejde. Støttende incitamentstrukturer, forandrede kommunikationsformer og rum for dialog er afgørende succesparametre.  

Paradigmeskift er erfaringsmæssigt en stor ledelsesmæssig udfordring og en radikal organisatorisk forandringsproces, der har behov for eksterne øjne.

Living-ideas.dk besidder stor indsigt og erfaring med paradigmatiske strukturer og problemfelter og kan følgelig bidrage med substantiel og konsekvent sparring og vejledning.

Kontakt

Søren Nørgaard
e-mail: sn@living-ideas.dk
mobil:  30 13 87 50